B.K.S. Iyengar

Vores læremester, B.K.S. Iyengar, genindførte yoga til dets nuværende ære. Som lærer var han streng, han forlangte total nærvær såvel som elevernes allerbedste præstation. Som tilføjelse, B.K.S Iyengars viden om kroppen var enestående, det var fantastisk at observere, hvordan han hjalp mennesker ud af deres skævheder. Ha opdagede altid nye ting der kunne hjælpe patienterne. Hans opfindsomhed var ofte overset, men Iyengars opdagelse af brugen af rekvisitter for justering, afslapning og helende formål, er i sandhed en velsignelse for menneskeheden.

Iyengar Yoga

"Kroppens rytme, sindets melodi og sjælens harmoni
skaber livets symfoni."
B.K.S. Iyengar

I Hathayoga er kroppen brugt som et hjælpemiddel til at modificere bevidstheden og til at gøre sindet stille for distraheringer. Iyengar opdagede, at hvis ikke der blev givet fuldt detaljeret opmærksomhed til justering, så kunne det ønskede resultat ikke opnås. Dermed involverede læren præcise fysiske stillinger og åndedrætsteknikker, som fører til harmoni i både krop og sind.

Hathayoga og Iyengar-tradition

Iyengar YogaCenteret er dedikeret til læren af yogacharva B.K.S.Iyengar, anerkendt for at være en af verdens fremmeste autoriteter på Hathayoga. På centeret sigter vi efter at skabe et miljø der inspirerer til læring og praktisering såvel som at stille et mødested, hvor læren og ideer kan blive udvekslet, til rådighed for fællesskabet – dermed også opretholde gnisten og renheden i Sharat Aroras arbejde. I givende opmærksomhed på brugen af rekvisitter, har centeret indført alle rekvisitter tilhørende Iyengars metoder for at give grænseløs og alsidig mulighed for hver praktiserende til at opdage en dybere forståelse af Hathayoga.

"Peace in the body brings poise to the mind."
B.K.S. Iyengar

 

Sri Ramana Maharshi

Arudra Darshanam, en festival der fejrer manifestationen af Herre Shiva som Nataraja, Herren af Kosmisk Dans, blev fejret med stor begejstring i Bhuminatha Tempel i Tiruchuzhi, Sydindien, 29. december 1879. Det dekorerede ikon af Herre Shiva var ceremonielt båret i optog gennem gaderne i løbet af dagen og sent ind på natten. Blot som Gud genindtræder i templet efter midnat på den 30. december kl. 1, gråden fra en babydreng kunne høres i huset ved siden af templet. De heldige forældre var Sundaram Iver og hans kone Alagammal. Det nyfødte barn fik navnet Venkataraman og blev senere kendt som Bhagavan, Sri Ramana Maharshi. Da barnet blev født, udbrød en kvinde med dårligt syn, at den nyfødte var indhyllet i lys.

Venkataramans tidlige barndom var ret normal. Han legede og havde det sjovt med de andre børn. Da Venkataraman var omkring 6 år gammel, byggede han både som kunne flyde på vandet ud af sin fars gamle juridiske papirer. Da hans far skældte ham ud, løb han hjemmefra. Efter lang søgen fandt præsten af templet ham, bag statuen af den Guddommelig Mor. Selv som barn søgte han trøst hos guddommelige nærvær, når den ydre verden gav ham problemer.  

Venkataraman afsluttede grundskole i Tiruchuzhi og flyttede derefter til Dindigul for videre skolegang. februar 1892 døde hans far, og familien brød op. Venkataraman og hans ældre bror kom til at leve med deres faderlige onkel Subbier i Madurai, mens de to yngre søskende blev med deres mor.

Drengen foretræk at lave sport med sine venner fremfor sit skolearbejde. Han havde en fantastisk hukommelse hvilket gjorde det muligt for ham at repetere en lektion efter at have læst den for første gang. Den eneste usædvanlige ting ved ham i disse dage var anormal dyb søvn. Han sov så dybt, at det ikke var nemt at vække ham. Dem som ikke turde udfordre ham fysisk i løbet af dagen ville komme om natten, slæbe ham ud af sengen og tæve ham mens han stadig sov. Alt dette ville være nyheder til ham den næste morgen.

I sin ungdom spurgte han et besøgende familiemedlem: ”Hvor kommer du fra?”, Han svarede: ”Fra Arunachala.” ”Hvad? Fra Arunachala? Hvor er det? Udbrød han begejstret, hvorefter familiemedlemmet overrasket over drengens ignorance forklarede, at Arunachala er det samme som Tiruvannamalai. Vismanden  refererer til denne oplevelse i en hymne til Arunachala:

Ah! Hvilket vidunder! Arunachala er mystisk, udover menneskelig forståelse. Fra alderen af uskyld havde det lyst klart i mit sind, at Arunuchala var noget der overgik storhed. Selvom jeg fik at vide, at det var det samme som Tiruvannamalai, forstod jeg ikke dets mening. Da jeg fokuserede mit sind stod det pludseligt klart: ”Otte strofer til Arunachala”

Noget tid senere læste han for første gang Periyapuranam, historien om de 63 helgener. Han var overvældet med ekstatisk undren, at sådan kærlighed, tro og guddommelig iver var mulig. Fortællingerne om afkald der fører til guddommelig forening begejstrerede ham med salig taknemmelighed og et ønske til at efterligne disse helgener. Efter denne tid åbnede hans bevidsthed sig mere og mere op. Som han sagde så simpelt: ”Først troede jeg, at det var en feber, men så besluttede jeg, at hvis det er sådan en behagelig feber, så lad den blive.”     

Vendepunktet i Venkataramans liv kom spontant i midten af juli 1896. En eftermiddag blev han uden nogen synlig grund ramt af en pludselig og voldsom frygt for døden. År senere beskrev han sin oplevelse således:

Det var omkring 6 uger før jeg forlod Madura, at en stor ændring i mit liv kom. Det var meget pludseligt. Jeg sad i et rum på første etage i min onkels hus. Jeg havde sjældent sygdomme, og på den dag var der intet galt med mit helbred, dog kom en pludselig og voldsom angst for døden og overvældede mig. Der var intet galt med mit helbred, men jeg forsøgte heller ikke at bruge mit helbred til at forklare hvad der skete. Jeg forsøgte ikke at finde ud af hvad årsagen var. Jeg følte blot: ”Jeg skal dø,” og begyndte at tænke over, hvad jeg skulle gøre med det. Jeg tænkte ikke på at konsultere en læge, familie eller venner. Jeg følte, at jeg blev nødt til at løse problemet selv på det tidspunkt og på det sted.   

Chokket over angsten for døden drog mit sind indad, og jeg sagde til mig selv mentalt uden at indramme ordene: ”Nu døden er kommet; hvad betyder den? Hvad er det der dør? Denne krop dør.” Jeg dramatiserede da døden, jeg lagde mig med mine lemmer strukket ud så stift, som havde Rigor Mortis kommet og imiteret et lig, for at give større realitet til forespørgslen.  Jeg holdte vejret og holdte mine læber lukkede, så ingen lyd kunne slippe ud – så at hverken ordet ”jeg” eller nogen andre ord ville blive ytret. ”Nå,” sagde jeg til mig selv, ”denne krop er død. Den vil blive båret til et brændingssted, og den vil blive brændt og reduceret til aske. Men med døden af denne krop, er jeg død? Er ”jeg” kroppen? Det er stille og inaktivt men jeg føler den fulde kraft af min personlighed og “jeg’et” inde i mig. Så jeg er sjælen der transcenderer fra kroppen. Kroppen dør men sjælen der transcenderer bliver ikke rørt af døden. Dette betyder at jeg er en udødelig sjæl.” Alt dette var ikke matte tanker; det blinkede gennem mig, levende som sandhed jeg oplevede direkte næsten uden nogen tankeproces. ”Jeg” var meget virkelig, det eneste virkelige i mit nuværende stadie og alt min bevidste aktivitet i kroppen var centreret omkring dette ”jeg”. Fra det øjeblik fokuserede ”jeg’et” på sig selv med en kraftig fascination. Angsten for døden forsvandt fuldstændigt. Optagelsen af selvet fortsætte med at bryde op derfra. Selvom kroppen var fokuseret på at deltage i at snakke, læse eller noget andet, var jeg stadig fokuseret på ”jeg’et”. Tidligere end denne krise havde jeg ingen klar opfattelse af selvet og var heller ikke interesseret i det.
Oplevelse af angsten for døden, bragte en komplet forandring I Venkataramans interesser og synspunkter. Han blev sagtmodig og underdanig. Han beskrev senere sin tilstand:

En af delene af mit nye stadie var min ændrede attitude til Meenakshi Tempel. Jeg plejede at komme der en gang i mellem med venner for at kigge på billeder og for at putte den hellige aske og cinnoberød mellem mine bryn for derefter at tage hjem igen uændret. Men efter denne opvågnen kom jeg der næsten hver aften. Jeg plejede at gå der alene og stå ubevægelig i meget lang tid foran billeder af Shiva, Meenakshi eller Nataraja og de 63 helgener. Og som jeg stod der blev jeg overvældet af en bølge af følelser.

 

Sri HWL Poonja

H.W.L Poonja, også kærligt kaldet Papaji, blev født den 13. oktober 1913 (og mere kontroversielt 1910, læs ”Nothing Ever Happened” side 16 for diskussion og dokumentation), i den del af Punjab der nu er i Parkistan. Han havde sin første direkte oplevelse med selvet i en alder af 9 år. Han mødte sin  mester, Sri Ramana Maharshi, i 1944. Kort efter indså han selvet i nærværet af sin mester.

Som en discipel af Sri Ramana Maharshi, den indiske helgen og vismand som døde i 1950, tilbød Papaji at tale om sin erfaring med sin lærer.

Titusinder af mennesker fra hele verden kom og besøgte Papaji, specielt i hans hjem i Lucknow de sidste år af hans liv. Søgere af sandheden fra hele verden vågnede synligt op i hans nærvær. Han havde en ekstraordinær evne til vise hvilken oplevelse der altid var sand og nuværende.

Papaji fortsatte med at arbejde og støtte de mange medlemmer af sin forstørrede familie, indtil han trak sig tilbage i 1966. Papaji slog sig ned i Lucknow, Indien, hvor han også modtog besøgende fra hele verden. Papaji døde den 6. september 1997.

Du er inviteret til at læse om Papajis liv, skrevet af David Godman og godkendt af Papaji ham selv. Bogen er publiceret som det første kapitel i ”Papaji: Interview book” og hans komplette biografi. Papajis biogrofi er publiceret online på www.satsangbhavan.net.  

Som tilføjelse blev en anden dybdegående biogrofi af Papaji publiceret I bogserien kaldet “Nothing Ever Happened”, redigeret af David Godman. En læser skrev, at disse bøger giver et klart billede af en stor og beskeden mand. En anden læser skrev, ”Min sind er permanent ”ødelagt” efter at have læst disse, og det har skærpet mit ønske om at være simpel og fri.” En tredje læser skrev, ”Det her er en af de bedste biografier af en spirituel lærer, som jeg nogensinde har læst… Han forblev altid en simpel, omsorgsfuld, uhøjtidelig mand, der aldrig   erklærede at han var på en ”mission”. Han forblev simpel og fri.

 

Jiddu Krishnamurti

Jiddu Krishnamurti blev født den 11. maj 1895 i Madanapalle, en lille landsby i Sydindien. Ham og hans bror var adopteret som børn af Dr. Annie Besant, lederen af Theosophical Society. Dr. Besant og andre proklamerede, at Krishnamurti ville blive en verdenslærer, som Theosophists havde forudset.

For at forberede verden på Krishnamurti, blev en global organisation kaldet ”Order of the Star in the East” formet med Krishnamurti som leder. Krishnamurti gav afkald på rollen, som der var forventet af ham, opløste organisationen og returnerede alle pengene som var blevet doneret til sit arbejde.

Derefter, for snart 60 år siden indtil hans død den 17. februar 1986, rejste han rundt i verden og talte til store publikummer og til individer om behovet for en radikal  ændring i menneskeheden.

Krishnamurti er globalt set en af verdens største tænkere og religiøse lærere hidtil eksisterende. Han levede ikke efter nogen bestemt filosofi eller religion men talte derimod om de ting, som vi oplever i vores dagligdag, problemerne ved at leve i det moderne samfund og dets vold og korruption, individets søgen efter sikkerhed, lykke og menneskehedens behov for at frigøre sig fra indre byrder som frygt, angst, smerte og sorg. Han forklarede med stor præcision, hvordan man kan arbejde med sindet og pointerede behovet for at bringe meditation og spirituel kvalitet ind i vores liv.

Krishnamurti hørte ikke til nogen religiøs organisation, sekt eller land, han knyttede sig heller ikke til nogen skole af politisk eller ideologisk tanke. På den anden side mente han, at disse deler mennesker op og skaber konflikter og krig. Han mindede sine lyttere igen og igen, at vi alle først er mennesker og ikke hinduer, muslimer eller kristne – at vi er ligesom resten af menneskeheden og ikke forskellige fra hinanden. Han bad os om at træde let på jorden uden at ødelægge os selv og miljøet. Han kommunikerede en dyb respekt for naturen ud til sine lyttere. Hans læren transcenderede menneskeskabte trossystemer, nationalistiske følelser og sekterisme. På samme tid gav de en ny mening til menneskets søgen efter sandhed. Hans læren, udover at være relevant til det moderne samfund, er tidløs og universal. Krishnamurti snakkede ikke som en guru men som en ven, og hans taler og diskussioner er ikke baseret på traditionel viden men på hans egen indsigt i menneskets sind og hans vision om det hellige – han talte altid direkte og med friskhed, selvom essensen af hans budskab forblev det samme år efter år.  Når han adresserede store publikummer, følte folk at Krishnamurti talte til dem personligt og adresserede hans eller hendes specifikke problem. I sine private interviews var han en medfølende lærer, han lyttede altid opmærksomt på manden eller kvinden der kom til ham i sorg, og han opfodrede dem til at hele dem selv ud fra deres egen forståelse af virkeligheden. Religiøse skoler fandt også, at hans ord kastede nyt liv på traditionelle koncepter. Krishnamurti tog udfordringen af moderne videnskabsfolk og psykologer op og diskuterede samt gennemgik deres teorier med dem. Krishnamurti efterlod enormt meget litteratur i form af offentlige taler, skrifter, diskussioner med lærere, studerende, videnskabsfolk og religiøse roller, samtaler med individuelle, interview i fjernsyn og radio og breve. Mange af disse er publiceret som bøger, lyd- og videooptagelser.

Kernen af læren

Kernen af Krishnamurtis læren er den erklæring han lavede i 1929, da han sagde: ”Sandhed er et vejløst land.” Manden kan ikke komme frem til det via nogen organisation, dogme, præst eller rituel, og heller ikke med nogen filosofisk viden eller psykologisk teknik. En bliver nødt til at finde det gennem spejlet af forhold, gennem forståelse af indholdet i ens eget sind, gennem observation og ikke gennem intellektuel analyse eller introspektiv dissektion.

Mennesket har bygget et sikkerhedsnet i sig selv – religiøst, politisk, personligt. Disse manifesteres som symboler, idéer og trossystemer. Disse idéers byrder dominerer menneskets tænkning, forhold og dagligdag.  Disse idéer er årsagen til problemer, fordi de separerer mennesker. Ens opfattelse af livet er formet af koncepter der allerede er etableret i sindet - indholdet af bevidstheden i hele ens eksistens. Individualiteten er fremme, formen og overfladisk kultur er domineret af tradition og kultur. Unikheden af mennesket ligger ikke i det overfladiske men i den komplette frihed fra indholdet af bevidstheden, hvilket ofte er set i menneskeheden. Så mennesket er ikke individuelt. Frihed er ikke reaktion; frihed er ikke et valg. Det er menneskets forestilling, at frihed er ens eget valg. Frihed er sand observation uden retning, uden frygt for straf eller forventning til belønning. Frihed er uden motiv; frihed er ikke for enden af evolutionen af mennesket, men ligger i det første skridt af menneskets eksistens. En begynder i observation at opdage mangel på frihed. Frihed er fundet i vores bevidsthed af vores daglige eksistens og aktivitet.  

Tanke er tid. Tanke er født af erfaring og viden, hvilket er uadskillelige fra fortiden. Tid er menneskets psykologiske fjende. Vores handlinger er baseret på viden og derfor tid,  hvilket gør mennesket til slave for fortiden. Tænkning er altid begrænset, og derfor lever vi i konstant konflikt og kamp. Der er ikke nogen psykologisk evolution. Når mennesket bliver bevidst om bevægelsen af sine egne tanker, vil en se forskellen mellem tænker og tanke, observatør og observation, opleveren og oplevelsen. En vil opdage illusionen. Kun dér er der ren observation, hvilket er indsigt uden skygger fra fortiden. Denne tidløse indsigt bringer dyb, radikal mutation i sindet.

Total negation er essensen af det positive. Når negation af alle disse ting som tanker bringer psykologisk, kun der er der kærlighed, hvilket er medfølelse og intelligens.

 

S.N. Goenka

S.N. Goenka blev født og voksede op i Myanmar (med indisk afstamning). Mens han boede der, havde han lykken af at komme i kontakt med Sayagyi U Ba Khin og lære teknikken af Vipassana meditation fra ham. Efter at have modtaget træning af sin lærer i 14 år, bosatte Goenka sig i Indien i 1969 og begyndte at undervise i Vipassana. I et land med skarpt opdelt befolkning afhængigt af kaste og religion, tiltrak Goenkas kurser tusinder af mennesker fra alle dele af samfundet. Som tilføjelse, mange mennesker fra andre lande kom også for at deltage i kurserne med Vipassana-meditation.

Goenka og hans lærere underviste hundrede af tusinder mennesker i Indien og andre lande både i Østen og i Vesten over en periode på 45 år. I dag er der Vipassana-centre over hele verden efter Goenkas retningslinjer.

Teknikken lært af S.N. Goenka kommer fra Buddhaen. Buddhaen lærte ingen religion; han lærte Dharma – vejen til befrielse – hvilket er universalt. I den samme tradition, var Goenkas fremgangsmåde ikke sekterisk. Derfor havde hans læren en dybdegående appeal til mennesker af alle baggrunde, religion eller ikke religion og fra alle dele af verden.

S.N. Goenka kom til New York til Millennium World Peace Summit, hvor han blev interviewet af Helen Tworkov.
Tworkov: Ifølge nogle mennesker, er Vipassana en særlig meditation-praksis for Theravada skole; for andre er det en praksis for sig selv. Hvordan bruger du begrebet?
Goenka: Vipassanas afstamning har intet med en sekt at gøre. Som jeg ser det, etablerede Buddha aldrig en sekt. Da jeg mødte min lærer Sayagyi U Ba Khin, stillede han mig simpelt nogle få spørgsmål. Han spurgte mig, om jeg som en hindu-leder havde nogen indvending mod sila, som er morale. Hvordan kan der være nogen indvending? Men kan du praktisere sila uden kontrol af sindet? Han sagde, jeg vil lære dig at praktisere sila med et kontrolleret sind. Jeg vil lære dig samadhi, koncentration. Nogen indvending? Hvad kan blive indvendt mod samadhi? Da sagde han, at det alene ikke vil hjælpe – det vil rense dit sind på et overfladisk niveau. Dybt inde er der komplekser, der er vanemønstre, som ikke er brudt af samadhi. Jeg vil lære dig prajna, visdom, indsigt hvilket vil tage dig til dybet af sindet. Jeg vil lære dig at gå så dybt i sindet, hvor kilden til urenheder starter, formerer sig og bliver lagret, så du kan rense dem ud. Så da min lærer fortalte mig: Jeg vil kun lære dig disse tre – sila, samadhi og prajna – og intet andet, blev jeg ramt og sagde: Lad mig prøve.

Hvordan er sila genereret ved at kigge på sindet?
Da jeg begyndte at lære Vipassana-meditation, begyndte jeg at blive overbevist om at Buddha ikke var grundlægger af nogen religion, han var en super-videnskabsmand. En spirituel super-videnskabsmand. Da han lærte morale, var pointen selvfølgelig, at vi er mennesker der lever i et samfund, og at vi ikke bør gøre noget der skader samfundet. Det er sandt. Men da – og det er som videnskabsmanden han taler her – sagde han, at når du skader nogen, når du udfører en ufuldkommen handling, er du det første offer. Først skader du dig selv og derefter andre. Så snart som urenheder kommer i sindet, din natur er at føle dig elendig. Det har Vipassana-meditation lært mig.

Så hvis du kan se de mentale urenheder der skaber angst og smerte for dig selv, er det starten på sila og medfølelse?
Hvis du kan ændre det til medfølelse, så bliver en anden virkelighed klar. I stedet for at generere vrede, frygt eller ego – så genererer jeg kærlighed og god vilje – og da begynder naturen at belønne mig. Jeg føler mig fredfyldt og harmonisk. Når jeg skaber urenheder i sindet, bliver jeg straffet - og når jeg rengør mit sind, bliver jeg belønnet.

Hvad sker der i løbet af et 10-dages Vipassana-kursus?
Hele processen er en stor realisation, sandheden vedrørende en selv, af en selv, inde i en selv. Det er ikke et intellektuelt spil. Det er ikke et følelsesmæssigt eller et hengivent spil: ”Åh Buddha sagde det og det… så vidunderligt… det må jeg acceptere.” Det er sand videnskab. Jeg må forstå hvad der sker inden i mig, og hvad sandheden inden i mig er. Vi begynder med åndedrættet. Det ligner et fysisk koncept, at åndedrættet bevæger sig ind og ud. Det er sandt. Men på et dybere niveau er åndedrættet dybt forbundet med sindet og til mentale urenheder. Mens vi mediterer og vi observerer åndedrættet, begynder sindet at vandre – nogle minder fra fortiden, nogle tanker om fremtiden – med det samme opdager vi, at åndedrættet har mistet sin normalitet: det er måske lidt hård og lidt fast. Så snart urenheder er væk, er det normalt igen. Det betyder at åndedrættet er stærkt forbundet med sindet, og ikke kun sindet men også mentale urenheder. Så vi kommer her for at eksperimentere og for at opleve hvad der sker inden i os. På et dybere niveau, finder en at sindet påvirker kroppen på et sensationelt niveau.

Dette er grund til en anden stor opdagelse… at du ikke reagerer på et udenforstående objekt. Eksempelvis hvis jeg hører en lyd, og jeg ser den som ros til mig; eller jeg synes at nogle skader mig, og jeg bliver vred. Du reagerer på ordene til et vist niveau, det er sandt. Du reagerer. Men Buddha siger, at du faktisk reagerer på sensationerne, kropslige sensationer. Når du føler en kropslig sensation og du er ignorant, da bliver du ved med at føre urenheder til dit sind ved at trænge eller ved modvilje, ved grådighed, had eller vrede. Fordi du ved ikke hvad der sker.

Når du hører ros eller skade, er svaret til kropslige sensationer filtreret gennem det psykologiske sind, eller er det samtidig? Det er en efter den anden, og så hurtige at du ikke kan separere dem. Så hurtige! På et tidspunkt kan du begynde at indse, “Se hvad der sker! Jeg har genereret vrede.” Og den der praktiserer Vipassana vil med det samme sige, ”Åh en masse vrede! Der er en masse vrede i denne krop, hjertebanken er øget… Åh elendigt. Jeg føler mig elendig.”

Hvis du ikke arbejder med kropslige sensationer, så arbejder du kun på et intellektuelt niveau. Du siger måske, ”vrede er ikke godt,” eller ”lyst er ikke godt,” eller ”frygt er ikke godt.” Alle disse er intellektuelle, morale vi hører som børn. Fantastisk. De hjælper. Men når du praktiserer, forstår du hvorfor de ikke er gode. Ikke kun skader jeg andre med disse urenheder af vrede, frygt eller ondskab – jeg skader mig selv samtidig.  

Vipassana er at observere sandheden. Med åndedrættet observerer jeg sandheden på et overfladisk niveau, på skorpen. Dette tager mig til finere, finere, finere niveauer. Efter 3 dage bliver sindet skarpt, fordi du observerer sandheden. Den er ikke imaginær. Ikke filosofi eller tænkning. Sandhed, åndedræt, sandhed som åndedræt, lavt eller dybt. Sindet bliver så skarpt, at I området omkring næseborene, du begynder at føle en biokemisk reaktion, som kommer som en kropslig sensation. Det var der altid i kroppen, men sindet var så negativt, at det begynder at føle negative sensationer som smerte eller lignende – selvom der er så mange sensationer, som sindet er i stand til at føle.   

S.N. Goenka var modtager af mange priser i sin livstid, inkluderende en prestigefyldt Padma-pris fra den Indiske Præsident i 2012. Det er en af de højeste civile priser uddelt af den indiske regering.

Satya Narayan Goenka tog sit sidste åndedræt i september 2013 i alderen af 89 år. Han efterlod et udødeligt eftermæle: teknikken af Vipassana, som nu er endnu mere udbredt end nogensinde før til mennesker i hele verden.

 

Upcoming Trainings & Events

Special 10-Day Workshop for Back Pain
Venue: Goa Centre
Date: 1 - 12 January 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

“Yoga & Ayurveda” Special Intensive Course
Venue: Goa Centre
Date: 15 - 26 January 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

9-Day Intensive Course
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 28 February - 7 March 2020
Price: Consult
More Info

 

160H Pranic Healing Immersion Course
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 9 - 28 March 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

320H Yoga Teachers Training Course
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 9 March - 19 April 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

Yoga & Meditation Silent Retreat
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 22 April - 3 May 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

Yoga Therapy Course
Venue: Dharamkot Centre
Date: 22 April - 17 May 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

17th Anniversary of the BKS Iyengar Yoga Hall
Venue: Dharamkot Centre
Date:
Price: Free

 

Special Yoga Course for Vipassana Meditators
Venue: Dharamkot Centre
Date:
Price: Rs. 13,760/-
More Info Book Now

 

9-Day Intensive Course
Venue: Dharamkot Centre
Date: 22 June - 1 July 2020
Price: Consult
More Info

 

160H Chakras & Evolution of Consciousness Immersion Course
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 1 - 20 July 2020
Price: Consult
More Info Book Now

 

320H Yoga Teachers Training Course
Venue: Himalaya Shanti Ashram
Date: 1 July - 10 August 2020
Price: Consult
More Info Book Now